Forside    Historie    Produkter    Film    Information    Print siden


Bornholm
Lokale råvarer af høj kvalitet er grundlaget for ethvert brød bagt hos Nyker Brød. Kornet dyrkes på lokale gårde, mens Valsemøllen i Aakirkeby friskmaler og mærker økologisk mel specifikt til bageriet i Nyker. Nyker Brød samarbejder desuden med en række bornholmske leverandører: 'Den gamle skole' leverer honning, Bornholms Andelsmejeri, Bornholmeræg og Lehnsgaard, hvorfra den berømte, bornholmske rapsolie stammer. Den bornholmske naturs helt særlige egenskaber sikrer en naturlig renhed, som beskyttes og forfines af de lokale leverandører. Alle arbejder de intensivt på at bevare disse naturlige egenskaber.

Sundhed
Nyker Brød har fokus på sundhed! Sunde vegetabilske olier og højt fiberindhold betyder, at knækbrød bagt hos Nyker Brød er et sundt valg. Blandt andet sikrer man sig, at indholdet af mættet fedt i brødprodukterne aldrig overstiger tre procent. Sukker bruger man slet ikke - bortset fra, når det gælder småkagerne!

Økologi
Nyker Brød er et økologisk bageri, hvor ikke kun økologien men også kvaliteten er i top. Den bornholmske natur er begunstiget med en renhed, der gør, at man virkelig kan smage råvarerne. Det nære samarbejde med lokale leverandører sikrer produkterne fuld sporbarhed. Samtlige økologiske råvarer leveres fra lokale producenter. Nyker Brød omlagde i 2007 til økologisk produktion som led i en naturlig udvikling af virksomheden. Nyker Brød blev den 1. december 2007 certificeret efter EU's økologimærkning.

Tradition
Nyker Brød producerer efter gamle, anerkendte håndværksmetoder. Flere af opskrifterne er overleveret gennem generationer, og brød, knækbrød og småkager bliver stadig bagt med samme kærlighed og omhu som 'den gang'. Ved den søde juletid holder Nyker Brød fast i en gammel tradition, hvor bagermester Peter bager småkager med bornholmsk smør efter sin oldemors gamle opskrifter. På juleprogrammet er også honningkager fyldt med bornholmsk honning, kogt og lagret gennem måneder. Her er ikke sundheden men julehyggen i højsædet. Om ikke andet er julerierne i hvert fald sunde for sjælen! Bageriet på Nyker Hovedgade holder af traditioner. Gode gamle opskrifter bliver bevaret side om side med, at nye udvikles, men fælles er, at alt er håndlavet og håndpakket. Også bageriet har bevaret sit originale udseende, blandt andet bliver de store sække med mel stadig hejst op på det oprindelige melloft.

Innovation
Nyker Brød giver ikke køb på traditionerne men er samtidig med på noderne, når det gælder udvikling af nye produkter tilpasset forbrugernes ønsker og behov.
Målet er fortsat at kunne levere og udvikle sunde produkter til børn og voksne med vægt på reduceret sukker- og fedtindhold samt bevarelse af høj kvalitet og god smag. Nyker Brød giver dermed sit bidrag til, at det ikke behøver være kedeligt at spise sundt!





Dansk   English   German







Nyker Brød ApS - Nyker Hovedgade 30 - DK-3700 Rønne - Tlf. +45 56 96 30 33 - Fax +45 56 96 31 33 - nb@nykerbrod.dk